Grundskolen / Filmlejrskole

Få en hurtig gennemgang af, hvad der sker på en Filmlejrskole.

Filmlejrskole

En filmlejrskole er den "fulde pakke". I et rigtigt filmstudie, sammen med fire proffe filmfolk kommer I igennem en rigtig filmproduktion.

Hvad er en Filmlejrskole?

På en Filmlejrskole på Station Next kan almindelige 7.-10. klasser selv producere en film i et forløb, der kommer så tæt på den professionelle virkelighed som muligt.

I laver forberedelserne hjemme i klassen over et længere forløb ved hjælp at vores online værktøj Filmlinjen.dk. En til to uger før Filmlejrskolen får I besøg af jeres producer, som sikrer, at I er bedst muligt forberedt.

Selve Filmlejrskolen er normalt et fire dages internatophold. I bor på vandrehjemmet Belægningen, som er nabo til Station Next. På de fire dage producerer I jeres film under vejledning af 4 professionelle filmfolk i verdens eneste professionelle filmstudie til unge!

Udover filmen laver I også mange andre mindre produktioner fx bagom film, voxpop, trailer, fraklip, plakat og grafik til web.

Det er hårdt, det er sjovt, og det giver indsigt og blod på tanden til selv at producere film hjemme i klasserne i forbindelse med andre projekter.

Dokumentarfilm om 9.C på Filmlejrskole

Se film fra Filmlejrskoler.

Læs uddybende beskrivelse om Filmlejrskole her.