Kursus / Dokumentar - Den personlige historie

Dokumentar - Den personlige historie

På kurset får eleverne indsigt i forskellige dokumentargenrer og får materialer og inspiration til at producere deres egen dokumentarfilm.

Dokumentarfilmen har kronede dage i Danmark, hvor der eksperimenteres meget med forskellige former og indhold. Der arbejdes også meget med dokumentarfilm i skolen, og vi er ofte blevet bedt om at oprette kurser i denne genre og det har vi gjort med dette kursus, hvor vi fokuserer på den personlige historie.

Det Danske Filminstitut/Børn & Unge har udarbejdet gratis materiale I kan arbejde med før kurset. Materialet giver rige muligheder for at få indblik i mange forskellige typer dokumentarfilm. Her kan udvælges det stof, der er relevant for klassens dokumentarforløb.

Vigtigt Klassen kommer ikke til at filme på kurset - det er et forberedelseskursus til egen produktion!!

FAQ

Hvad koster et kursus?

En kursusdag koster 950 kr. + moms for en hel klasse 

Hvordan booker man et kursus?

Bookingen sker efter ”først til mølle” princippet. Man kan booke via mail eller telefon. Kontakt os på telefon 3677 4940 eller mail@station-next.dk

Hvor foregår det?

Alle kurser afholdes på Fægtesalsvej 7 i Hvidovre

Hvad tid er kurset?

Kl. 09.30 - 14.30 inkl. frokostpause

Hvor mange elever kan der være på et kursus?

Der kan være en skoleklasse med maks. 28 elever.

For gymnasieklasser gælder, at der kan være op til 31 elever.

Skal man forberede sig hjemme før kurset?

Til alle vores kurser tilbyder vi undervisningsmateriale til forberedelse.

På kursusbeskrivelsen, som er vedhæftet kontrakten, står der om forberedelse til kurset er obligatorisk.

Hvornår skal kurset betales?

Når I har været på kursus, vil der blive sendt en faktura til skolen.

Kan man købe mad i Filmbyen?

Nej desværre. Så husk madpakke.

Der er for langt til nærmeste indkøbsmulighed, så det kan ikke nås i frokostpausen på en halv time.